Hvis du brænder for det værdifulde arbejde i en daginstitution, kombineret med ledelsesmæssige opgaver, er det måske dig vi leder efter. I Lønneberg vil du opleve et fællesskab, hvor der er fokus på at give hinanden det bedste, i en tæt dialog med forældre og andre samarbejdspartnere. Vi arbejder ud fra hinandens styrker, og gør brug af vores forskellige kompetencer.
Din ansættelse vil have stor betydning for udviklingen af Lønneberg, da institutionen åbner i Silkeborg januar 2023 som en privat daginstitution med en kristen profil, og med plads til 15 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn. Lønneberg er oprettet af Profound Partners og har i hverdagen et nært samarbejde med både Små-Land og Silkeborg Friskole.
I samarbejde med lederen vil du i høj grad være med til at præge opbygningen og udviklingen af dette sted.
Lønneberg ligger på samme matrikel som Silkeborg Friskole, i et naturskønt område med fantastiske muligheder for udeliv og bevægelse.
Vi tilbyder dig
- et personale der er engagerede, og brænder for at se barnets perspektiv
- kolleger der prioriterer at være nærværende og i øjenhøjde med børnene
- et hus der bygger på anerkendelse og gode relationer
- et hus, der lægger vægt på læring og dannelse, trivsel og udvikling
- et hus med frihed til forskellige måder at udfylde den pædagogiske ramme
- en ledelse der i samarbejde med personalet vægter faglig udvikling.
Vi forventer af dig, at du
- har en relevant pædagogisk uddannelse, og erfaring fra en daginstitution
- er åben for at videreuddannelse indenfor ledelse
- tager medansvar for ledelsen, både i forhold til det pædagogiske, administrative og personalemæssige område
- kan skabe nærvær og tryghed for børnene i en anerkendende tilgang
- er initiativrig og har lyst til at afprøve nye ideer
- er ansvarlig og selvstændig
- bidrager til udvikling af den styrkede pædagogiske læreplan, og levendegørelse af den i praksis
- er åben og imødekommende overfor både børn, forældre og kolleger og kan vejlede forældrene omkring barnets udvikling
- kan identificere dig med de kristne værdier som Lønneberg bygger på, samt understøtte en kultur, hvor disse værdier tydeliggøres
- kan indgå i et professionelt team, og se, inddrage og udfordre kollegers og egne kompetencer
- koordinerer de enkelte ansvarsopgaver i samarbejde med lederen.
Send din ansøgning senest d. 06.11.22
Samtaler afholdes 08.11 (1.samt.) og 15.11 (2.samt.)
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest og straffeattest.
Kontakt gerne leder Mary-Anne Brixen på 61 77 36 15 for spørgsmål vedr. stillingen.
Ansøgning sendes til mb@loenneberg.dk
Leave A Comment